Find et job, der passer til din hverdag
Leder du efter dit første job eller et nyt sted at arbejde? Med JobzNow kan du finde jobs tæt på dig og søge direkte fra mobilen. Lav et kort video-CV, og giv virksomhederne et indtryk af, hvem du er.
For unge mellem 13 og 25 år · Gratis · Til iPhone
Sådan kommer du i gang
1. Opret din profil
Fortæl om dine interesser, dine styrker og hvor du gerne vil arbejde.
2. Lav dit video-CV
Optag en kort video, hvor du præsenterer dig selv. Du behøver ikke have prøvet det før.
3. Find og søg jobs
Se jobs, der passer til dig, gem dine favoritter og søg med få klik.
Dit CV starter med dig
Du behøver ikke have haft et job før for at have noget at byde på. Måske er du god til at hjælpe andre, møder til tiden eller kan lide at få tingene til at fungere.
Med et video-CV kan du fortælle virksomhederne, hvem du er, og hvad du har lyst til at arbejde med.
Er du i tvivl om, hvad du skal sige? Prøv at starte med: “Jeg hedder … og søger et job, hvor jeg kan … Jeg er god til … og vil gerne lære …”
Du har mere at byde på end erfaring
Du behøver ikke have haft et job for at være pålidelig, nysgerrig eller god til at hjælpe andre. Dine styrker tæller også, når du søger dit første job.
På JobzNow fortæller du, hvad du er god til, og hvad du interesserer dig for. Vi matcher dig med relevante jobs ud fra dine styrker, interesser og hvor du bor.
Dit næste job er lige ved hånden
På vej hjem, i sofaen eller i en pause? Med JobzNow har du jobmulighederne med på mobilen.
Find jobs tæt på dig, og vælg mellem deltid, fuldtid og elevjob. Se, hvad jobbet går ud på, hvor det ligger, og hvornår du skal søge. Finder du noget spændende, kan du gemme det med et tryk på hjertet og vende tilbage senere.
Spørgsmål og svar for unge
Hvem kan bruge JobzNow?
JobzNow er for unge mellem 13 og 25 år. Du kan bruge appen, uanset om du søger dit første job eller allerede har erfaring.
Koster det noget?
Nej. JobzNow er gratis for unge.
Findes JobzNow til både iPhone og Android?
JobzNow findes lige nu til iPhone og kan hentes i App Store. Appen findes endnu ikke til Android.
Skal jeg have joberfaring for at være med?
Nej. Dine styrker og interesser tæller også. Måske er du pålidelig, omhyggelig eller god til at hjælpe andre. På din profil og i dit video-CV kan du fortælle, hvad du har at byde på, og hvad du gerne vil lære.
Hvad er et video-CV?
Et video-CV er en kort video, hvor du præsenterer dig selv for virksomhederne. Du kan fortælle, hvad du er god til, hvilket job du søger, og hvad du har lyst til at arbejde med.
Hvad skal jeg sige i mit video-CV?
Start med dit navn, og fortæl lidt om dig selv. Du kan for eksempel sige:
“Jeg hedder … og søger et job, hvor jeg kan … Jeg er god til … og vil gerne lære …”
Brug dine egne ord. Du behøver ikke have erfaring med at optage video.
Skal mine forældre godkende min oprettelse?
Ja, hvis du er under 18 år. Ved oprettelsen indtaster du din forælders eller værges e-mail. De får derefter en mail, hvor de skal godkende din oprettelse.
Hvordan søger jeg et job?
Opret din profil og dit video-CV, find et relevant job, og send din ansøgning gennem appen. Virksomheden kan derefter se din profil og kontakte dig, hvis den vil gå videre.
Hvordan sletter jeg min profil?
Du kan slette din profil direkte i appen. Har du brug for hjælp, kan du skrive til info@jobznow.app.
Hvilke regler gælder, når jeg er under 18 år?
Der gælder særlige regler for blandt andet arbejdsopgaver og arbejdstid. Find information hos Arbejdstilsynet.
JobzNow ApS – CVR.nr.: 44818671